Højt selvværd - eller lavt selvværd?

Indsendt .

Det begyndte da du var barn.

Barnet kan grundlæggende godt administrere sig selv. Der er mange forældre, der ikke kan finde ud af at respektere barnet, når det siger nej, og derved vænnes barnet til ikke at have tillid til sine egne følelser.

Senere i livet kan det være svært at sætte grænser for andres følelsesmæssige opfordringer uden at føle skam eller egoisme. Eksempelvis at kunne sige nej til en arbejdsopgave kan være svært for mange. At kunne sige nej til en invitation. At kunne sige nej når nogen beder en om noget som man ikke har lyst til, eller hvor det overskrider ens grænser.

Det de fleste er bange for er, at det vil skabe konflikt, fordi den anden føler sig afvist. Og dermed vil føle sig såret. Frygten for at afvise og såre andre tager dermed kontrollen over de fleste mennesker som er fanget af dette.

Det resulterer så i ”overload” med stor risiko for, at opgaven man sagde ja til, invitationen man sagde ja til, det man ikke havde lyst til, men sagde ja til – enten ikke bliver lavet eller laves med venstre hånd.

Eller at man udvikler over-ansvarlighed, der på sigt giver udbrændthed.

Du er, hvad du præsterer

Sådan er mange mennesker opdraget. De har lært, at de kun er noget værd, når de præsterer, leverer, arbejder eller gør noget for andre.

Det betyder, at de kun føler sig gode nok, når de præsterer og gør noget for andre. Fordi så belønnes de med ros og anerkendelse – og det er først, når de får den – udefra og ind – at de føler sig værdifulde og gode nok.

På den måde har man placeret sig selv i en spændetrøje og gjort sig afhængig af sine omgivelser. Nu er selve forudsætningen for et godt selvværd nemlig den mængde af ros og anerkendelse, man modtager fra andre mennesker.

Pas på! Livet er farligt

De fleste mennesker er opdraget til at passe på. Deres forældre gik bag dem de første leveår og fjernede alle forhindringer på vejen, råbte ”pas på” når de tog fat i en vase for at undersøge og udforske den. Når de samlede jorden op og ville smage på den for netop at undersøge den. Når de ville åbne et vindue for at undersøge hængslerne og meget, meget mere.

Ved at forældrene har gået bagved og passet på og råbt vagt i gevær – har mange mennesker lært, at livet er farligt, at vi skal passe rigtig godt på, at vi skal blive i vores tryghedszone for en sikkerheds skyld, og at vi for guds skyld ikke må tage en risiko.

Vi har jo netop lært at det er farligt at tage en risiko – og at det er noget, vi skal holde os fra.

Dette er en af flere grunde til, at vi bliver der hvor vi er. At vi passer på. At vi går til livet med skepsis, frygt og øjnene på stilke. Og dette er en af flere grunde til, at vi ikke rykker her i livet. Men at vi bliver der, hvor vi er. Fordi dér er det trygt og velkendt.

Men det er synd.

For alt hvad du drømmer om, finder du uden for din komfortzone. Bliver du derinde, vil du sidde fast i den samme sure, døde energi.

Tjek dig selv nedenfor. Hvilken kolonne er mest dig – ”Højt selvværd” eller ”Lavt selvværd”? Og hvad med dine kolleger og evt. medarbejdere? Har de et højt eller lavt selvværd?

HØJT SELVVÆRDLAVT SELVVÆRD
Jeg elsker mig selv Jeg bryder mig ikke om mig selv
Jeg føler mig friJeg dømmer mig selv
Jeg taler kærligt til mig selvJeg taler grimt til mig selv
Jeg føler mig ”rigtig” helt ind i cellerneJeg føler mig forkert
Jeg er født perfektJeg er ikke god nok
Jeg sammenligner mig ikke med andre – fordi det er meningsløstJeg sammenligner mig selv med andre og tror på de er bedre end mig
Jeg er Guds gave til menneskehedenJeg er ikke noget særligt
Jeg har både modet og styrken til at være mig selvJeg føler mig usikker på mig selv
Jeg inspirerer mine medmennesker Jeg behager mine omgivelser
Jeg er glad for at være den jeg erJeg er ked af mig selv inderst inde
Jeg gi’r mig selv førstJeg gi’r andre først
Jeg definerer mig selv indefra og udJeg lader omgivelserne styre, bestemme og definere hvem jeg er udefra og ind

 

Vækst-spørgsmål: Hvordan kommunikerer du med dine kolleger og evt. medarbejdere – på en sådan måde at du øger deres selvværd?

Og hvad kan du selv konkret gøre – for at booste dit eget selvværd?

For lavt selvværd hos dig selv som leder og blandt dine medarbejdere påvirker i høj grad vækstkulturen. Vi tør aldrig satse og løbe risici, hvis vi konstant er bange for at fejle.

Det skal ikke være en forbrydelse at fejle. Så lad være med at straffe folk, hvis de gør det. Det er den sikre vej til, at vi aldrig prøver noget nyt.

Vi skal turde håndtere frygt – for dét er udvikling, og det er ikke farligt.