Smid masken og katapultér væksten

Indsendt .

Enhver virksomheds eksistens afgøres af dens evne til at tilpasse sig markedet og skabe stabil vækst på alle afgørende planer.

Vækst er et naturligt fænomen der opstår – når vi forøger, forbedrer eller udvikler et givent område.

Det kan ikke undgås, hvis blot det gøres rigtigt. Derfor fokuserer enhver ansvarlig leder også på at fremkalde vækst på alle planer – lige fra øget trivsel og produktivitet blandt medarbejderne til øget salg og markedsandele.

Men der er et område der er overset. Et område som har potentiale til at påvirke alle andre områder markant. Området er originalitet.

Lige nu er din organisation fuld af filtre. Meninger, idéer, initiativer, kreativitet, indsigter og erkendelser som aldrig kommer rent ud, fordi den pågældende medarbejder der har dem, ikke tør stå ved dem og ikke tør være 100% sig selv.

Samtidig, når mennesker har svært ved at være og stå ved sig selv, så kan det ikke undgås at de adopterer andres metoder, adfærd og roller, som afholder dem fra at dele fuldt ud det som de selv indeholder.

Det vil jeg ændre.

EGENTLIG er en modkultur til den nuværende duplikationstendens vi ser i verden, hvor mennesker og organisationer kopierer hinanden og gentager roller og funktioner frem for at tilpasse de selv samme til sig selv.

Det er erkendelsen af at ethvert individ tænker, føler og performer markant bedre, når individet udnytter egen originalitet, føler sig OK som det menneske individet nu engang er og ikke skal passe ned i andres kasser og i andres roller.

Når flere tør stå ved sig selv, tale ufiltreret og dele deres originalitet – så har du ikke bare adgang til mange flere ressourcer og innovative idéer – men også medarbejdere der vil opleve egen trivsel og fælles mening på et meget dybere niveau.

Det eneste du skal gøre, er at smide masken selv.